Hvad skal du servere for dine gæster?

Du har inviteret dine gæster over til middag, men du ved ikke, hvad du skal servere for dem? Der er mange muligheder. Du kan vælge kun at servere hovedret, eller du kan vælge at servere en 3-retters menu. Det behøver ikke at være særlig kompliceret, og det er nemt at lave en lækker menu. Dine 3 retter behøver ikke at passe sammen. Her får du en ide til en lækker middag, hvis det ikke skal være så formelt.

Forret

Til forret kan du servere tigerrejer med lakridspulver og hvidløg. Det lyder lidt spøjst, men det smager simpelthen så fantastisk.

Du skal bruge:

  • En pose tigerrejer fra frost. (Man kan få nogle, der ikke er forkogte med skal, og nogle der er forkogte uden skal. De forkogte skal have mindre tid end dem, der ikke er forkogte).
  • 2 spsk. Lakridspulver
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 4 fed hvidløg (tilpas efter behov)

Fremgangsmåde:
Hvidløget presses eller skæres i tynde skiver og varmes op sammen med olien. Imens vendes tigerrejerne i lakridspulveret. Når olien er varm, tilsættes rejerne. De skal ikke have særlig lang tid. Hvis de er forkogte, skal de have maks. to minutter. Server eventuelt noget lækkert brød til, som kan dyppes i olien.

Hovedret

Til hovedret er det superlækkert at servere pizza, som man griller på en Charbroil pizzasten. Du kan vælge at lave pizzadejen selv, eller du kan vælge at købe færdiglavet dej. Det smager klart bedst med hjemmelavet dej. Du kan eventuelt gå forbi et pizzeria og spørge, om de vil sælge noget færdiglavet dej til dig.

Til pizzaerne kan du vælge meget forskelligt tilbehør. Du kan vælge at lave flere forskellige små pizzaer, så man kan smage forskellige slags topping, eller du kan lade gæsterne vælge deres eget tilbehør til deres egen pizza. Du kan vælge at lave nogle pizzaer med tomatsovs. En pizza med tomatsovs, ost, parmaskinke, rucola, parmesanost og pesto er rigtig lækker. Du kan også vælge at lave en hvid pizza. Det vil sige en pizza uden tomatsovs. Her kan du vælge at putte mascarpone på pizzaen i stedet for tomatsovs. Du kan også sagtens undlade mascarpone. På en hvid pizza kan man putte ost, kartoffel og rosmarin på. Det er meget simpelt, men det smager himmelsk.

Dessert

Til dessert er der rigtig meget at vælge imellem. Det behøver ikke nødvendigvis at passe til din forret og hovedret. Det er altid lækrest, hvis du selv bager din dessert, men hvis du slet ikke kan få det til at fungere i det søde køkken, så kan du selvfølgelig også købe din dessert. Til jul er det rigtig lækkert med vaniljekranse. Helt bestemt Mette Blomsterbergs vaniljekranse. De smager så skønt.

Hvis du ikke er så vild med småkager, kan du bage en kage. Du kan vælge alt fra en chokoladekage til en jordbærtærte. Du kan vælge at servere en chokoladekage med hindbærmousse, en brownie med vaniljeis eller en gulerodskage. Du kan også vælge en bananasplit eller noget helt andet. Mulighederne er mange, og du bestemmer helt selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *