Hav styr på bilen, inden du rejser
At rejse er som udgangspunkt en afslappende aktivitet. Formålet er i de fleste tilfælde at rejse væk og koble af fra hverdagen strabadser. Men for at en rejse kan være afslappende, er det nødvendigt at gøre sit forarbejde, inden man tager afsted. På den måde undgår man at stå i problemer på rejsen, og skulle problemer alligevel opstå, vil man bedre kunne vide, hvordan man løser dem. Skal du på bilferie, er det især vigtigt, at du ved, hvordan du håndterer eventuelle trafikulykker, skader på bilen og lignende. Du kan læse mere om, hvordan du bedst forbereder dig nedenfor.
Hvem skal du ringe til, hvis uheldet er ude?
Noget af det vigtigste at søge informationer om, inden du rejser afsted i bil, er hvordan du får hjælp, hvis din bil eksempelvis ikke vil starte, eller hvis den sidder fast i mudderet. I så fald skal du have fat i autohjælp. Du kan købe et abonnement til vejhjælp hos flere forskellige udbydere – herunder Falck, FDM og Dansk Autohjælp. Det kan variere, hvad de forskellige udbydere hver især kan tilbyde, og det er eksempelvis ikke alle abonnementer, der sikrer dig vejhjælp i hele Europa. Hvad koster vejhjælp, spørger du måske så. Også det kan variere.
Har du planer om at tage på bilferie i Europa, er det en god idé at vælge at abonnement, som sikrer, at du kan få hjælp til problemer med din bil i alle de europæiske lande. Samtidig skal du sikre dig, at du ved, hvor du skal ringe hen, hvis uheldet skulle være ude, inden du rejser.
Skriv også gerne telefonnumrene ned et sted, hvor du altid kan finde dem. På den måde kan du også have adgang til vejhjælp, hvis du skulle havne et sted uden mobildækning, og hvor du derfor ikke har mulighed for at søge på nettet efter informationer om, hvordan du finder hjælp. På rejseportalen Sunnyferie finder du masser af destinationer i Europa, men også i både Asien og Afrika.
Hvilke dokumenter skal man have med sig?
På bilferien er der en ekstra række dokumenter vedrørende din bil, du skal have med dig. Du skal naturligvis altid have dit kørekort med dig, når du kører, ligesom når du kører bil derhjemme. Derudover skal du have bilens originale registreringsattest med. Du kan nøjes med del 1, medmindre din bil er fra før den 5. december 2005. I så fald skal du have hele bilens registreringsattest med dig.
Udover disse dokumenter anbefales det også, at du sørger for et miljømærkat, da det er obligatorisk i en række europæiske lande, der har miljøzoner i byerne. Du bør også have dit internationale kørekort med, hvis du rejser udenfor EU. Her er sådan et internationalt kørekort påkrævet.
Derudover bør du altid have dit blå sygesikringskort med dig. Kortet giver dig samme rettigheder som borgerne i det land, du opholder dig i. Så skulle uheldet være ude, og skulle du komme til skade, er du sikker på at få en god behandling.