Få gang i sexlegen med din partner

Er du og din partners sexliv kørt lidt fast i missionærstillingen hver onsdag? Så trænger I nok til noget variation. Det er aldrig godt at køre i den samme rille år efter år. Det fører til kedsomhed, når det hele er forudsigeligt og ensformigt. Og kedsomhed er farligt for et forhold.

Vil I have mere liv i jeres sexliv igen, så skal der ske noget nyt. I kan snakke om, hvad I har lyst til at prøve af. Det kan være nye steder, nye stillinger eller sexlegetøj og rollespil. Det kan selvfølgelig også være en kombination af det hele.

Vær ærlige, og vær åbne, når I snakker sammen om det. I skal ikke dømme hinanden, men skabe et frit rum, hvor I kan åbne op til alle jeres fantasier og drømme.

Eksperimenter med nye ting og tilgange. Eksperimenter med hinandens kroppe. Det kan være rigtig sjovt at prøve noget nyt, og måske opdager I noget, I rigtig godt kan lide.

Køb erotisk legetøj

Vil I prøve sexlegetøjet af, kan I starte med at sætte jer ned sammen og se på, hvad der findes. Der er rigtig meget forskelligt sexlegetøj. Noget giver kvinden mere nydelse, noget giver manden mere nydelse. Der er legetøj som dildoer og vibratorer, der fører til direkte nydelse. Der er også de mere indirekte nydelsesgivere som håndjern og piske.

Få jer en ærlig snak om, hvad I gerne vil, og hvad I ikke vil. Lav en aftale om, hvad I skal gøre, hvis noget overskrider jeres grænser. Specielt hvis I afprøver ting som håndjern og pisk. Men kast jer så ellers bare ud i det!

Til variation i jeres fælles sexliv kan I finde noget sjovt sexlegetøj til par. Meget sexlegetøj kan man også bruge alene, men find noget, I kan bruge sammen. Eller find noget, I kan bruge på hinanden. Husk at tale sammen og at fortælle hinanden, om det føles godt.

Få gang i noget rollespil

En anden måde at få lidt variation og mere sjov i jeres sexliv er med rollespil. I stedet for at have sex som jer selv, kan I påtage jer nogle roller, som I spiller. Det kan være med eller uden udklædning.

Når man spiller en rolle, føler man sig mere fri til at gøre ting, man normalt ikke gør. Lidt rollespil kan altså hjælpe jeres eksperimenter på vej. Det kan få jer til at få nye idéer og finde modet til bare at kaste jer ud i dem.

Det kan være, at du som kvinde godt kunne tænke dig at have sex med en brandmand. Du kan som mand måske godt se det sexede i at være sammen med en sygeplejerske. De fantasier kan I leve ud sammen. Det kan forbedre jeres sexliv, og I kan lære hinanden bedre at kende.

Aftal igen, hvordan I griber det an. Kend hinandens grænser, og overskrid dem ikke. Hav eventuelt et ”safeword”, som I kan sige, hvis den anden går lidt for langt. Lad der også være plads til lidt grin, når I er sammen. Det skal jo være sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *