Byg en smuk terrasse, der ikke giver sig, med Ipe terrassebrædder
Det kan være et stort arbejde, når der skal lægges terrasse. Der skal tages mange beslutninger, og derefter skal det også gøres ordentligt. En af de første beslutninger, der skal tages, er, hvilke brædder man vil bruge til at bygge terrassen af. De findes i forskellige prisklasser, materialer og farver.
Her er det en god idé at overveje, hvad man vælger, da man nemt kan risikere, at brædderne kommer til at give sig efter et stykke tid. Man kan derfor med fordel vælge Ipe terrassebrædder – læs mere her.
Ipe terrassebrædder er formstabile
Mange materialer og især træsorter giver sig, efterhånden som temperaturerne skifter, og de måske suger lidt vand. Dette skal man huske at overveje, når man laver terrasse. Det er bl.a. grunden til, at man skal sørge for at lave mellemrum mellem terrassebrædderne, når man lægger dem, så der er plads til, at de kan udvide sig.
Ønsker man terrassebrædder, der ikke kan give sig alt for meget, kan man overveje Ipe terrassebrædder. Det er en hård træsort, der er formstabil, og den giver sig ikke nær så meget, som mange andre materialer eller træsorter, man kan bygge terrasse i. Vælger man et materiale, der giver sig meget, risikerer man, at brædderne pludselig enten fylder for meget eller for lidt. Så kan det være, at der ikke er nok plads til dem, eller at de ikke kan nå mellem de steder, hvor de skal sidde fast.
Man behøver ikke behandle Ipe terrassebrædder
Noget andet, man bør overveje, når man skal i gang med at lave terrasse, er, hvor meget tid man vil bruge på vedligehold. Nogle terrassebrædder kræver, at man giver dem olie op til flere gange årligt, for at de bliver ved med at se pæne ud. Andre, som f.eks. Ipe terrassebrædder, kan man selv vælge, om man vil oliere eller bare lade være. De kan klare begge dele – de kommer dog til at se lidt forskellige ud, alt efter hvad man gør.
Ipe terrassebrædder kan holde den smukke, varme brune glød, hvis man olierer dem en til to gange om året. Man kan dog også vælge at lade dem være. Så vil de i stedet få en mere ensfarvet patina, der giver en sølvgrå farve. Man kan altså selv bedømme, hvad man helst vil, hvad man synes, man har tid til, og hvad der passer bedst til resten af boligen. Ipa terrassebrædder kan som sagt holde til begge dele.
Skjul skruehuller med propper
Vælger man Ipe terrassebrædder eller nogen i en anden træsort, kan det være pænt at skjule skruehullerne med propper. Ønsker man dette, skal man sørge for at undersænke skruerne, så der er plads til, at hullerne kan blive proppet bagefter.
Når man bestiller sine Ipe terrassebrædder, kan man bestille propper med til i samme type træ, så det ikke er så tydeligt, hvor man har proppet sine skruehuller. På denne måde får man en smuk og ensartet overflade på sin terrasse, der ikke bliver brudt af skruehuller. Det kræver dog også lidt ekstra arbejde.