Hvem skal du stemme på til Folketingsvalget 2022?

Valgstederne åbner den 1. november, og så er det tid til atter at sætte et kryds. Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på? Så er du ikke alene. Undersøgelser viser at store dele af Danmarks befolkning tvivler på, hvilket parti de skal sætte deres kryds ved. Det kan godt føles som en endeløs labyrint at finde rundt i dansk politik, derfor er det en god ide at danne sig et overblik. I denne artikel vil vi komme ind på nogle af fokuspunkterne i politik samt, hvordan du kan gøre dig klogere på det.

Energikrisen og inflationen er i fokus

Når du skal vælge et parti at stemme på, så bør du sætte dig ind i politikernes mærkesager. I starten af 00erne var udlændingepolitik et omtalt emne og omkring 2011 gik snakken næste kun på finanskrisen. I år 2022 er der kommet nye boller på suppen. Energikrisen og inflationen er nogle af de mest omtalte emner. Klimakrisen er også fortsat et fokuspunkt, og derudover omtales mistrivsel blandt unge og ønsker om skattelettelser. Der er altså nogle store beslutninger, som skal træffes i forhold til Danmarks fremtid.

Følg med i de offentlige debatter

Der er altså store mærkesager på dagsordenen, så det handler om at holde tungen lige i munden. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal aflægge din stemme, så begynd at følg med i de offentlige debatter. Op til valgdagen her i Oktober er der masser af offentlige debatter at følge med i. Her vil de forskellige politikere stå frem og tale for deres sag og debatere i et offentlig forum. Det er en god måde at lære de forskellige politikere at kende på, og høre mere om deres standpunkter for de mange problematikker, som vi håndterer lige nu i Danmark. 

Det er ikke til at forudse hvilken regering Danmark ender med

Det ligner at vi får en rigtig spændende valgkamp, og lige nu er det ikke til at sige, hvilken regering Danmark ender med. Alle stemmer gør en forskel, så selvom det synes uoverskueligt lige nu, så gør du Danmark en kæmpe tjeneste ved at sætte dit kryds. Du kan med fordel teste dig selv og blive klogere på dit politiske standpunkt med en af de mange online kandidattest. Du kan også læse meget mere om de mange folketingskandidater her, og blive klogere på nogle af de mest populære partier i denne valgkamp. 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *