Hvad er et webhotel?

Du vil i gang med at lave en hjemmeside eller måske du har hørt om alle dem der blogger, og ønsker på at komme i gang med din egen blog?
Det kræver, at du har grundviden om hvad både domæne og webhotel er. Og hvad er et webhotel så?
Og netop dette er, hvad du får svar på her, så du forstår grundprincippet om webhoteller med hensyn til hvad og hvorfor.
Hvad er et webhotel?
Et webhotel er lagerplads på en server, hvor din hjemmeside har sine filer. Og når du søger på domænenavnet, vil dette pege på den allokeret lagerplads der hører til domænet. Det sker ved at webhotellet har en ip-adresse, som bliver tilknyttet det respektive domæne.
Man kan sige at domænet er din postkasse/adresse, og webhotellet er boligen der hører til adressen. Domænet er en unik adresse, hvor ”postmanden” kan afleverer brevet eller avisen, så det ryger ind i det rigtige hus/lejlighed.
Du finder webhoteller i alle mulige former, størrelser og priser, helt ligesom du finder mange typer af boliger som lejlighed, rækkehus eller villa.
Som regel lejer private, virksomheder eller institutioner sig ind på et webhotel, hvor de får tildelt plads på en server der ofte deles med andre. Her får du også diverse funktioner som e-mailadresser, sql-server til database og andet, alt afhængig af typen af webhotel.
Hvad et godt webhotel til dit behov?
Alt efter hvilket behov du har, kan du finde lige præcis det webhotel der passer til dit behov.
Vi har alle behov for, at hjemmesiden stort set skal være kørende hele tiden. Og selvom ingen udbyder kan love 100 % oppetid, så er dog ret tæt på ved de fleste.
Vi har alle forskellige behov, men de fleste af os har bare brug for et ganske almindelig billig webhotel.
Indenfor billige webhoteller der kører ganske fint, finder du mange udbydere som Surftown, Azehosting, UnoEuro, One.com, Siteground og mange andre, hvor prisen for et domæne + webhotel ligger på omkring 2-300 kr. om året.
De forskellige udbydere konkurrerer selvfølgelig. Her varierer udvalget i forhold til mængde lagerplads, mængde af trafik, antal domæner du må tilknytte, support, antal e-mail adresser og lignede ting.
En ganske almindelig blog der nok ikke får flere tusinde besøgende, kan sagtens være på stort set alle billige løsninger du kan finde i Danmark. Og som udgangspunkt vil 95 % af os kun have behov for det billigste ved Unoeuro til en enkel hjemmeside/blog.
Fordelen ved at købe den billige løsning ved f.eks. UnoEuro er, at du altid kan opgradere hvis behovet for mere plads eller trafik stiger gevaldigt. Det vigtigste hvis du er nybegynder, er egentlig at vælge et webhotel der byder på support og ikke mindst backup løsninger, for hvis man er ny ud i CMS-systemer, så er chancen for at lave fejl ret stor. Og her er det rart at have muligheden for at rette op på sine fejl med en backupløsning til overkommelige priser.
Begreber omkring webhoteller
Der findes rigtig mange begreber omkring det med webhoteller. Hvis du ikke er webkyndig, kan du med fordel lære disse.
- Domæne: Domænet er din hjemmesideadresse. For at din hjemmeside eller blog skal være synlig på internettet, skal du have tilknyttet et domæne til hjemmesiden. I Danmark lejer man kun domæner, og ejer ikke. Du betaler omkring 50 kr. for en fornyelse af domænet hvert år ved DK-Hostmaster der administrerer domæner i Danmark. Det mest normale er et domæne med .dk endelse hvor de amerikanske/internationale domæner mest bruger .com. Men i dag finder du stort set alle de endelser du kan tænke på.
- Subdomæne: Du finder også subdomæner, som er en underdomæne til hoveddomænet. Det er faktisk to separate hjemmesider, men du behøver dog kun købe hoveddomænet. Det bruges ikke så meget, men hvis du vil have en shop til din hjemmeside, kan den placeres som subdomæne. Eller hvis du vil sælge ting og skal bruge eksempler, kan disse placeres for sig selv på subdomæner.
- CMS: Det er et system hvor hjemmeside laves i. Her er WordPress det mest brugte og kendte til hjemmesider og blogs. Magento og Prestashop er lidt mere nørdet og bruges ofte til commerce.
- MySQL: Database der bruges til at lagre f.eks. WordPress siden i. Her hentes data så fra når siden vises.